Skab en flot og praktisk udvendig facade på dit hjem

I dag er der kommet et stort fokus på indretning. Mange danske kvinder og mænd bruger store mængder tid på at skabe den helt rigtige stemning og det helt rigtige udtryk i hjemmet. I mange tilfælde er det dog kun det indvendige, der får opmærksomheden, og det udvendige bliver glemt. Hjemmets facade er i de fleste tilfælde en lige så stor del af det samlede indtryk, som det indvendige, og derfor bør den udvendige facade også få en kærlig hånd. Her i artiklen giver vi dig et par gode tips og tricks til, hvordan du skaber en flot udvendig facade på dit hjem.

Det rigtige materiale til facaden

Træ er blevet et meget populært valg, når det kommer til beklædning af en bygning. Grunden til dette er, at det adskiller sig en del fra de klassiske murstensbygninger. Dog er dette ikke den mest miljøvenlige løsning. Det klassiske hjem af mursten er et noget bedre valg, hvis man vælger at tænke i de baner, eftersom de er af 100 % naturligt materiale og er meget holdbare.

I stedet for at benytte træ eller mursten som beklædning kan du også benytte sådan noget som fibercement til din facade på hjemmet eller en anden bygning. Fibercementen fungerer godt til de fleste byggerier og facader. Fibercementplader forbindes ofte med kedelige facader på industribygninger, men faktisk kan de være med til at skabe en spændende facade i kombinerede farver og i anderledes former. Fibercementplader er lette at vedligeholde, og de er utrolig holdbare – uanset vind og vejr.

Det er ikke kun væggene på en facade, der kan dækkes af fibercementplader – sokkel er også populær at dække med disse plader.

Vinduer og døre

Foruden at tænke over, hvad selve facaden er beklædt med, skal du også tænke dig om, når det kommer til valg af vinduer og døre. Hvis disse to ting ikke passer til resten af huset, vil det kunne ødelægge det samlede udtryk betydeligt. Desuden giver det heller ikke mening at have et hjem, hvor der f.eks. har været fokus på bæredygtighed, men det ikke går igen ved døre og vinduer.

Der findes mange forskellige typer vinduer og døre, og der findes derfor også noget, der kan komplementere den stemning og stil, som du gerne vil have frem i dit hjem. Hvis du vælger at beklæde dit hjem med fibercementplader, er det en god idé at vælge nogle meget stilrene vinduer, da det som regel passer bedst til denne type facadebeklædning. Du kan dog også nemt vælge at lege med stilen, det er helt op til dig, og hvad det er, du gerne vil udtrykke med dit hjem.

Sti og udendørs belægning

Det er ikke kun selve huset, der skal være fokus på, når du prøver at få det udvendige til at matche det indvendige. Du skal også huske det, der er omkring huset. Det gælder blandt andet sådan noget som udendørs belægning i form af terrasse eller sti op til huset. Udendørs belægning er som regel med til at sætte prikken over i’et, så det hele får et samlet og færdigt udtryk.

Give a Reply