Indret et personligt børneværelse

Skal du snart indrette dit barns værelse? Vil du gerne undgå at kopiere boligmagasinerne, men heller ikke pakke værelset fuldstændigt ind i det nyeste merchandise fra Disney? Er du i tvivl om, hvordan du indretter værelset, så dit barn rent faktisk gider lege derinde? Læs denne korte guide, hvor vi giver dig vores bedste tips til indretning af et moderne børneværelse, der indbyder til masser af fantasifulde lege.

Tag på loppejagt

Det er ikke til at komme udenom at genbrug i stigende grad er en trend indenfor boligindretningen. Og der er faktisk heller ikke nogen grund til ikke at omfavne genbrugstendensen fuldt ud, det er nemlig både billigt, godt for miljøet og tilføjer automatisk en masse personlighed og historie til indretningen. I stedet for at købe nye ting til dine børn kan du med fordel undersøge, om du kan købe møbler og nips brugt på nettet eller tage på skattejagt på dit lokale loppemarked. Det er fantastisk, hvad man kan finde, og ofte er det billigere, end du overhovedet kan forestille dig. På den måde kan du nemt skifte ud i indretningen, hvis barnet gerne vil have noget nyt på værelset, fordi det til at starte med ikke har været en stor udskrivning på kontoen.

Tænk langsigtet

Mange forældre køber møbler i mindre størrelse til deres børn, men det er dybest set uden grund. Hvorfor skal en treårig have et garderobeskab i lavere højde, når han eller hun alligevel ikke selv vælger sit tøj? Du kan sagtens vælge et garderobeskab i almindelig størrelse til dit barn. Når hun bliver stor nok til selv at vælge, kan skabet indrettes, så garderobestangen og hylderne med tøj til dagligt brug er inden for hendes rækkevidde, mens de højere hylder bruges til vinterjakke, tøj, der er for småt, eller legetøj, der ikke bruges mere. Det samme gælder for sengen, der sagtens kan være voksenlængde, så snart barnet ikke længere sover i tremmeseng. Du kan let finde en gammel træseng med fin gavl og sætte en sengehest på, så din guldklump ikke falder ud af sengen om natten, og så du ikke skal på jagt efter en ny seng, før du har set dig om.

Spørg dit barn til råds

Du har sikkert selv en masse forestillinger om, hvordan du gerne vil have, at børneværelset skal se ud, men i sidste ende er det jo ikke dig, der skal bruge det. Derfor kan du med fordel inddrage dit barn i beslutningen om, hvordan der skal se ud på prinsesseslottet eller i mekanikerværkstedet. De vil elske at komme med på loppejagt eller gå i forretninger, og endda få lov til at bestemme, hvad nogle af indkøbene skal være. En oplagt måde at få dit barn til at holde af sit værelse, er ved at tilpasse værelset til deres personlighed og deres interesser. Det kan eksempelvis være ved at arve mormors gamle hatte til kisten med udklædningstøj, hænge billeder op fra besøget på et sjovt museum eller selv lave nogle flotte kunstværker til væggen.

Lad barnets interesser skinne igennem

For at dit barn bliver glad for værelset og indtager det som sit eget sted, kan det være en god idé at tilføje nogle helt personlige elementer. Det kunne eksempelvis være hjemmelavede kartoffeltryk, fingermaling eller akavarelbilleder på væggen, figurer i modellervoks eller skøre perleplader. Billeder af familiemedlemmer er rare at kigge på og kan være gode at snakke med barnet om, så han eller hun får en forståelse af, hvem der er i familien. Mange børn sætter stor pris på, når det tydeligt markeres, at værelset er deres private zone. Det kan du gøre supernemt ved at vælge et navneskilt til væggen. Hvis to af dine børn deler værelse, kan du enten hænge begge navneskilte på døren eller hænge et over hver af børnenes senge. Hos webshoppen Villavejenkan du finde navneskilte i træ i mange udformninger, så du kan finde en, der afspejler din søn eller datters interesser. Der er alt fra tog, biler, og batmanmasker, til skyer, luftballoner og prinsessekroner, så du kan med garanti finde noget, der vil falde i god jord.

Give a Reply