Husk disse 5 ting, når du planlægger konfirmationsfesten

En konfirmationsdag er en vigtig og stor begivenhed, som konfirmanden kun oplever én gang i sit liv. Derudover er dagen oftest også stor for forældrene til konfirmanden, der garanteret har knoklet med planlægningen op til den store dag i lang tid sammen med deres søn eller datter. Med hensyn til planlægningen af konfirmationsfesten er der mange ting, som er vigtige at huske, og herunder får du en liste med fem punkter, der gerne skal være styr på i god tid inden festen.

1. Inviter i god tid

Som bekendt byder konfirmationstiden ofte på mange konfirmationsfester, og mange oplever at måtte sige nej til en fest eller to, simpelthen fordi flere fester ligger på samme dag. Det er typisk nogle bestemte dage på året, hvor der bliver afholdt konfirmationer, og af den grund kan det være en rigtig god idé at invitere sine gæster i god tid, så der er størst chance for, at alle gæster kan komme. Få derfor sendt invitationerne ud så tidligt som muligt, så I kan få alle venner og familiemedlemmer med til at fejre den store dag.

2. Find de rette lokaler

I forlængelse af rådet ovenfor er det en god idé at booke de festlokaler, hvor I ønsker at afholde konfirmationsfesten, i god tid, da der godt kan blive rift om festlokalerne, når konfirmationstiden nærmer sig. Der findes et utal af muligheder, når det kommer til festlokaler, der egner sig til konfirmationsfester, og jeres valg kan blandt andet handle om, hvor mange gæster der er plads til, hvad menuen lyder på, ligesom prisen naturligvis også ofte spiller ind. Se også muligheder her hos ClubRiva, der tilbyder en samlet løsning til jeres konfirmationsfest, hvor der er sørget for alt til den store dag.

3. Forbered en lækker menu

Vælger I løsningen, hvor I selv skal stå for madlavningen og serveringen på konfirmationsdagen, er det en god idé at gå i gang med forberedelserne i god tid. Det gælder især, hvis I planlægger at lave noget af eller al maden selv. Et godt råd lyder her at tænke simpelt, ligesom det kan være fordelagtigt med mad, der kan fryses ned og tages op dagen før den store dag.

4. Planlæg underholdende indslag

Til enhver konfirmationsfest hører underholdning, taler og meget mere indenfor denne kategori. Oftest er det forældrene og de øvrige gæster, der finder på underholdende indslag, der handler om konfirmanden. Skal jeres søn eller datter derfor konfirmeres indenfor den nærmeste fremtid, kan I allerede nu gå i tænkeboks og finde på kreative og originale underholdningsformer til festen. Det vigtigste er her at huske, at underholdningen naturligvis også skal være sjov for festens midtpunkt, som underholdningen omhandler.

5. Husk alt det praktiske

Det sidste råd er muligvis også det kedeligste, men ikke desto mindre er det vigtigt også at overveje alt det praktiske, der hører med til at holde en stor og vellykket konfirmationsfest. Overvej inden den store dag, hvem der skal stå for opdækning, servering og andet praktisk på selve dagen. Det vil give jer alle en masse ro at have styr på dette, inden alle gæsterne pludselig ankommer til festen. Sidst men ikke mindst skal der naturligvis også ryddes op bagefter, og her er det igen en god idé at have en aftale med et par familiemedlemmer eller venner, der kan give en hånd med.

Give a Reply