Klar til jul? Her er de mest populære gaver til børn i 2017

Family at christmas

Julen nærmer sig endnu engang, og det betyder naturligvis, at der skal fyldes op under juletræet. For dem af jer, der skal give gaver til familiens børn, hviler der så sandelig også et ansvar. Der er mange forskellige muligheder at give i gave, men man vil altid gerne stræbe efter at opfylde mindst én ting, når man giver et barn en gave. Det skal altid skabe glæde hos barnet, og man ønsker selvfølgelig altid, at gaven bliver genstand for mange, mange timers sjov i det kommende år.

Med disse ord i tankerne har vi samlet en liste over trends og populære gaveidéer, som nok skal blive brugt et godt stykke ind i 2018. Forhåbentligt kan dette lette presset over at skulle finde på nye, kreative idéer til julegaverne i år, hvor især moderne teknologi vil stå øverst på manges liste.

Står der Segboard på ønskelisten?

En af de helt store trends i 2017 har været Segboarden. Denne rullende balancebræt, som efterhånden har mange navne, er kort sagt fusionen mellem leg, transport og teknologi. Dermed er det også den perfekte gave at sende med barnet ind i det kommende år. Hvis du er i tvivl om, hvad et Segboard er, så er det en ny form for transport og legetøj for unge, som man styrer ved at stå på brættet. Når man læner sig forover, ruller brættet frem. Det er lidt som en Segway bare uden styret.

Segboarden har taget året med storm, og den er stort set en sikker vinder. Hvis du ved, at den vil blive brugt rigtig meget, kan du med fordel købe en af rigtig god kvalitet. Forventer du derimod det bliver et legetøj til villavejen og i skolen, så er der også billigere modeller på markedet. Uanset hvad kan du læse mere i linket om Segboards, og hvor du kan købe dem.

Ingeniør-legetøj står for døren

En anden trend, som mange forældre sikkert er glade for, er, at der er kommet stor fokus på uddannelse af ingeniører og teknologiske hjerner i samfundet. Dette har skabt en effekt i legetøj og genstande til børn både i form af applikationer til diverse skærme og i legetøj generelt. En af de helt store trends er således legetøj, som giver et indblik i, hvordan tingene fungerer.

Eksempelvis kan du finde legetøj, hvor man skal bygge sin egen robothånd ud fra simple principper, hvilket både skaber udvikling og interesse hos store som små. Der findes også lignende gaver, hvor man bygger kredsløb, tog eller en vindmølle. Det kan være en uventet gave, men de forskellige produkter rummer mange timers udfordringer, udvikling af viden og sjov, som virkelig har potentiale til at danne en lille ingeniørspire hos ungdommen.

Har gaming-bølgen også ramt din familie?

Der er i sandhed en gaming-bølge på vej ind over ungdommen i dag. Counter-Strike, FIFA og mange andre online universer tiltaler de unge i så høj grad, at det bliver vist på TV. Hvis gaming-bølgen har ramt din familie, er der ikke meget fornuftigt at vige udenom, men hellere lade barnet udfordre sig foran skærmen. Til dette kræves der gaming-udstyr, og her kan du finde nogle meget dyre teknologiske produkter. Gaming-udstyr rummer alt fra keyboards og mus, til computere, skærme og ikke mindst høretelefoner og gamerstole. Vis interesse i dit barns online-univers, og giv en gaming-gave. Det står nemlig højt på mange ønskelister op til jul.

Og så er der de klassiske…

Nogle ting er kommet for at blive. Heriblandt finder du LEGO til mange aldre, fodboldudstyr til knægten og nye ridestøvler til pigen. Andre ting skal du helst vige udenom, heriblandt fidget spinneren og andre ting, der er en begrænset glæde. Hvis du gerne vil give en gave, så kan du med fordel holde dig til de klassiske gaver til dit barn. Der er mange muligheder afhængigt af alderen, herunder sejt sengetøj, et finurligt vækkeur og klassiske brætspil. Det kan godt være, at mange unge bruger mange timer foran skærmene i dag, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke kan finde fornøjelse i de ting, som ellers hører en families hverdag til.

Give a Reply