Klæd de små på for få penge

Toej til boern

Når de yngste skal have nye jakker, sko eller bukser, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse. Men der findes heldigvis en masse alternative shopping-muligheder, så pengepungen ikke behøver at være tom, når de små er blevet klædt på fra top til tå. Læs med her, og lær, hvordan du finder billigt tøj til dine børn.

Find rabatkoder, og spar penge

Når børnene er små, vokser de ud af tøjet i løbet af ingen tid. Du har måske lige købt en rigtig smart bluse, som du havde planer om, der skulle holde hele sommeren, men efter få ganges brug, stumper den allerede på maven. Det er hverken tilfredsstillende for dig, barnet eller kontoen. Men at vokse gør de jo. Derfor skal der findes andre løsninger, som kan hjælpe på problemet.

En effektiv løsning kan være at finde rabatkoder på nettet. Det medfører, at du kan spare en masse penge, samtidigt med at dit barn får smart, nyt tøj, som han eller hun kan tumle rundt i. På www.rabatbanditten.dk kan du finde utrolig mange gode rabatkoder, som kan hjælpe dig til at spare en masse penge – fx til Stylepit eller andre tøjwebshops.

Køb brugt tøj lokalt eller på nettet

Skal tøjet være endnu billigere, kan det være en fordel at kigge på brugt tøj. Selvom det ikke er noget, du har gjort før, skal du ikke holde dig tilbage. Brugt børnetøj er nemlig ofte i rigtig god stand, da det som regel ikke har været brugt i så lang tid. Den forrige ejer skyder jo også hurtigt i vejret. Ønsker du ikke at gå ind i den lokale genbrugsbutik, kan du i stedet tage et kig på nettet. Her er der rig mulighed for at finde en masse smart børnetøj – fx på diverse Facebook-grupper. Fordelen ved at handle tøjet på nettet er, at du har adgang til et stort udvalg, og at du har mulighed for at se og læse om produktet inden køb.

Når du køber brugt børnetøj, hjælper det på økonomien, men det er også en fordel for miljøet. Jo mere der genbruges, jo mindre nyt tøj skal produceres. Der er altså flere fordele, så hvorfor ikke bare komme i gang med det samme?

Lad tøjet gå i arv

Er du så heldig at have mere end én lille guldklump derhjemme, kan du med fordel lade tøjet gå i arv. Og lillebror eller –søster vil med garanti elske at overtage den ældstes seje sko eller bløde trøje. Det kan også være en god ide at bytte tøj med familie, venner og bekendte. Der er helt sikkert nogle i omgangskredsen, der har det, du lige står og mangler eller omvendt. Og det kan I lige så godt gøre brug af.

Der findes altså mange forskellige måder, hvorpå du kan skaffe billigt, men smart tøj til dit barn. Og udover at vokse med lynet hast løber børn også ofte rundt og leger, hvorved tøjet bliver beskidt eller går i stykker. Har tøjet ikke været så dyrt, er ikke helt lige så ærgerligt, når det sker. Kig de forskellige muligheder igennem – det bliver et sikkert hit i familien.

Give a Reply